GRILLNING AF FISK OG SKALDYR

Grillning af fisk og skaldyr

Nu er grillsæsonen endelig kommet og i stedet for rødt kød udgør fisk og skaldyr et godt og sundt alternativ. De fleste fisk og skaldyr er velegnet til grillen. Herunder har vi samlet vores bedste grilltips for fisk og skaldyr. Længst nede finder du samtlige af vores grillopskrifter til fisk og skaldyr.

Grillning af fisk og skaldyr

 

Hvilke fisk egner sig til grill?

Hovedreglen er, at jo federe og fastere fisk, desto enklere er det at grille fisken med et vellykket resultat. Vælg i første omgang de fede eller faste fisk som helleflynder, laks, havtaske, fjeldørred og regnbueørred. Magre fisk som f.eks. pighvar, rødtunge, søtunge og torsk kan også grilles med et godt resultat, men bør grilles i folie eller marineres og grilles i en grillkurv. Som alternativ til almindelige pølser kan vi anbefale at prøve vores laksepølser.

Hvad bør jeg tænke på når jeg griller fisk?

Grill ikke fisken direkte fra køleskabet. Lad grillmaden stå fremme en halv time inden du lægger dem på grillen.

Sørg for at grillristen er ren. Anvend en stålbørste for at rengøre grillristen.

Den rette glød: Lad tændvæsken trække i ca. 5-10 minutter inden du tænder op. Tænd grillen i god tid, idet der går lidt tid inden den rette glød indfinder sig, regn med ca. 20-30 minutter. Du har den rette glød, når et hvidt lag af aske dækker kullene. Bland gerne kul og briketter, så får hurtigere gløden klar og den holder længere.

Pensl med olie eller anvend en grillkurv. Pensl grillristen med olie inden du griller, eller anvend en teflonbelagt grillkurv, som forhindrer at fisken sætter sig fast.

En varm rist: Sørg for at grillristen er rigtig varm inden du lægger fisken på, så sætter fisken sig ikke så let fast. Hvis fisken alligevel skulle sætte sig fast, så slipper den som udgangspunkt hvis du sørger for at grillristen varmes godt op.

Undgå at det drypper: Vær forsigtig med marinader og glaceringer, så det ikke drypper ned i gløderne og begynder at brænde.

Blomsterspray: Hav gerne en blomsterspray med vand i ved hånden, til at sprøjte på kullene eller fiskene, hvis de brænder.

Skær nogle ridser i fiskens skind. Hvis fisken har en skindside, skærer du nogle ridser i skindet, så trækker skindet sig ikke sammen ved grillningen.

Vend kun 1 gang. Fisken bliver saftigere, hvis du nøjes med at vende en enkelt gang. Vend fisken når den begynder at blive hvid og uigennemsigtig i kanten. Du kan med fordel benytte en grillpalet med langt skaft.

Fisk bliver hurtigt færdig på grillen. Hold fokus på fisken under hele grillningen, fisk som bliver grillet for længe bliver ofte for tørt.

 

Hvornår er fisken færdiggrillet?

Hvornår er fisken færdiggrillet?

Hvornår er fisken færdiggrillet?

Fisken er færdig når kødet er hvidt og uigennemsigtigt. Laksekød skal være blegrosa og uigennemsigtig. Kontroller om fiskekødet er færdigt med en gaffel ved at stikke den ned i fiskekødet og så trække den ud igen efter et par sekunder. Hvis gaflen går let igennem kødet og den føles var når du lægger gaflen mod indersiden af hånden, er fisken færdig.

Alternativt kan et digitalt termometer anvendes for at afgøre om fisken er klar. Hvidfisk, såsom torsk, skal have en kernetemperatur på ca. 52 C, helleflynder 48-50 C, laks ca. 48 C, havtaske ca. 47-58 C og tunfisk ca. 31 C (tunfisk bør altid være rå i midten).

 

Grillning af fisk i folie

Grillning af fisk i folie

Grillning af fisk i folie

Magre fisk kan med fordel grilles indpakket i folie, eksempelvis sammen med rodfrugter, grøntsager, urter og krydderier. Folieindpakningen gør at fisken holder sig sammen, bliver saftig og at smagen bibeholdes.

 

Grillning af fisk på spid

Grillning af fisk i folie

Grillning af fisk på spid

Træspid bør lægges i blød i ca. 2 timer inden grillningen. Spiddene kan med fordel olieres inden fiskestykkerne sættes på, så løsner det lettere efter tilberedningen. Eftersom fisk, skaldyr og grøntsager har forskellige tilberedningstider bør de grilles på separate spid for at opnå det bedste resultat. Sørg for at stykkerne på spiddene er nogenlunde lige store.

 

Grillning af skaldyr

Grillning af skaldyr

Grillning af skaldyr

Hummer, rejer, kæmperejer, tigerrejer, gambasrejer, jomfruhummere og kammuslinger er særdeles velegnede til grillen. Det bedste resultat opnås hvis skaldyrene er rå inden grillningen, men selv kogte skaldyr kan med fordel grilles kortvarigt for at tilsætte smag og farve. Fælles for alle skaldyr er at de har en kort tilberedningstid og er hurtigt klar på grillen.

Grillning af rejer (grønlandske dybhavsrejer)

Optøede eller halvfrosne dybhavsrejer kan med fordel grilles i smurt aluminiumsfolie for at give dem en nykogt smag. Placer rejerne i folien og lad dem ligge på grillen et par minutter indtil de er lune.

Grillning af kæmperejer, tigerrejer og gambasrejer

Skræl de rå rejer og grill dem i ca. ½ minut på hver side. Kogte rejer kortvarigt for at tilsætte smag og farve.

Grillning af hummer

Hummeren deles med en kniv i to lige store halvdele, hvorefter halvdelene lægges med kødet ned mod en finmasket grillrist eller en grillkurv. Når hummerne er færdiggrillede kan du vende dem og pensle med en marinade eller glacering. Du kan også anvende smør, urter og citron.

Grillning af kammuslinger

Grill kammuslingerne kortvarigt, ca. 1 minut på hver side. Kammuslinger smager bedst når de har en rå kerne.

 

Marinader og glaceringer

Marinader og glaceringer

Marinader og glaceringer

Til forskel fra rødt kød behøver fiskekød ingen marinade for at blive mørt. Man marinere hovedsageligt for smagens skyld, hvorfor det er tilstrækkeligt at marinere i kort tid inden grillningen. En glacering giver fiskekødet farve, smag og et fint, glansfuldt ydre og kan pensles på lige inden eller efter grillningen. Undgå gerne marinader med fedt, idet fedtet let brænder på og fisken derved bliver brændt i stedet for grillet. Man kan med fordel vente til efter grillningen med at pensle på glaceringen. Når man griller er det marinaderne og glaceringerne som giver smag og karakter til fiskeretten. Hvis man vil have at fisken skal have en stærk marinadesmag, kan man lægge fileterne i marinade i nogle timer inden grillningen.

 

Asiatisk marinade

Asiatisk marinade

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

1 spsk. Ingefær, revet
½ stk. Rød chili, udkernet og hakket
1 fed Hvidløg, hakket
½ stk. Lime, saften af
1 spsk. Kikkomansoya
1½ spsk. Dijonsennep
1 dl Olie (neutral i smagen)

Asiatisk marinade

Type af ret Marinade, grillret, letlavet
Tilberedningstid Ca. 20 min.

Sådan gør du:

Rør ingredienserne sammen. Marinaden er ideel til magre fisk og skaldyr. Mariner i ca. 10 min. før grillningen. Aftør overflødig marinade. Pensl mere på under grillningen.

 

Balsamicoglacering

Balsamicoglacering

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

2 spsk. Kikkomansoya
1 spsk. Balsamicoeddike
1 tsk. Honning
1 spsk. Dijonsennep
3 spsk. Olie (neutral i smagen)

Balsamicoglacering

Type af ret Glacering, grillret, letlavet
Tilberedningstid Ca. 10 min.

Sådan gør du:

Rør ingredienserne sammen. Pensl på kødet i tyndt lag ad flere omgange mod slutningen af grillningen.

 

Børnenes skattekiste

Børnenes skattekiste

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

200 g Torskefilet
200 g Laksefilet
200 g Rødtungefilet
2 stk. Gulerødder i tynde skiver
10 stk. Cherrytomater
1 stk. Squash i tynde skiver
Fløde eller færdig sauce efter smag.
Salt
Peber

Børnenes skattekiste

Type af ret Børnevenligt, grillret
Tilberedningstid Ca. 20 min.

Sådan gør du:

Sørg for at fileterne er helt skind- og benfri og skær dem i passende stykker. Tilsæt salt og peber. Hæld fløde eller sauce over efter smag. Fold folien sammen og læg pakken på grillen.

Skattekisten skal have ca. 5 minutter på en tilstrækkelig varm grill. Tiden er afhængig af mængden. Læg derfor hellere flere små pakker på end én stor.

 

Fin marinade til rejer

Fin marinade til rejer

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

2 spsk. Hvidløg, finthakket
2 spsk. Ingefær, frisk, finthakket
2 spsk. Citrongræs, frisk
½ tsk. Spidskommen, malet
½ tsk. Koriander, malet
1 spsk. Hoisinsauce
2 spsk. Honningsennep
4 stk. Salatløg, hakkede
2 spsk. Balsamicoeddike

Fin marinade til rejer

Type af ret Marinade, grillret, letlavet
Tilberedningstid Ca. 20 min.

Sådan gør du:

Rør alle ingredienserne sammen. Lad rejerne marinere i nogle timer.

 

Fiskemarinade med koriander og sweet chili

Fiskemarinade med koriander og sweet chili

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

1 dl Olivenolie
½ stk. Koriander (fra krukke)
2 spsk. Sweet chili sauce
1 spsk. Østerssauce

Fiskemarinade med koriander og sweet chili

Type af ret Marinade, grillret
Tilberedningstid Ca. 10 min.

Sådan gør du:

Rør alle ingredienser sammen.

 

Fiskemarinade med lime og honning

Fiskemarinade med lime og honning

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

1 dl Olivenolie
1 stk. Lime, saften af
1 spsk. Flydende akaciehonning
1 stk. chili, hakket

Fiskemarinade med lime og honning

Type af ret Marinade, grillret, letlavet
Tilberedningstid Ca. 10 min.

Sådan gør du:

Rør alle ingredienser sammen.

 

Fiskemarinade med timian og dijonsennep

Fiskemarinade med timian og dijonsennep

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

1 dl Olivenolie
½ stk. Timian, finthakket (krukke)
2 tsk. Dijonsennep
½ stk. Citron, saften af
Salt

Fiskemarinade med timian og dijonsennep

Type af ret Marinade, grillret, letlavet
Tilberedningstid Ca. 10 min.

Sådan gør du:

Rør alle ingredienser sammen.

 

Grillet baconsvøbt havtaske

Grillet baconsvøbt havtaske

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

600 g Havtaskefilet
200 g Bacon i skiver
1 fed Hvidløg, knust
4 spsk. Olivenolie
½ stk. Citron, saften af
Salat
Bladspinat
Rødløg
Champignoner
Avocado

Grillet baconsvøbt havtaske

Type af ret Grillret
Tilberedningstid Ca. 45 min.

Sådan gør du:

Skær havtasken i kuber. Rør olivenolie, hakket hvidløg og citronsaft sammen til marinaden og lad fisken marinere i mindst 30 minutter.

Svøb havtaskekuberne i bacon og sæt dem på spid. Læg spiddene på grillen i ca. 10 minutter, indtil baconen er sprød og fisken færdiggrillet. Pensl marinaden på under hele tilberedningen.

Server med salat og eventuelt lidt aioli eller mayonnaise.

 

Grillet laks med mango

Grillet laks med mango

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

700 g Laksefilet, skåret i portionsstørrelser
2 spsk. Olivenolie
Salt
Peber
Mangosalat
1 stk. Mango, skåret i små stykker
2 stk. Rød chili, i tynde skiver
1 stk. Koriander, hakket (krukke)
4 spsk. Olivenolie
3 spsk. Lime, saften af
Salt
Peber

Grillet laks med mango

Type af ret Børnevenligt, grillret, letlavet
Tilberedningstid Ca. 30 min.

Sådan gør du:

Rør samtlige ingredienser til mangosalaten sammen og smag til med salt og peber.

Pensl laksen med olivenolie og grill i nogle minutter på hver side. Krydder med salt og peber.

 

Grillet, marineret havtaske

Grillet, marineret havtaske

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

7800 g Havtaskefileter
1 dl Olivenolie
½ dl Citronsaft
1 tsk. Salt
½ tsk. Peber
1 fed Hvidløg, presset
1 tsk. Esdragon, finthakket
2 spsk. Persille, finthakket
1 spsk. Purløg, finthakket

Grøntsagsspid

12-14 stk. Skalotteløg
12-14 stk. Cherrytomater
Olivenolie
Salt
Peber

Mangosalsa

½ stk. Ananas, finthakket
1 stk. Mango, finthakket
1 stk. Lille rødløg, finthakket
½-1 stk. Rød chili, finthakket
3-4 spsk. Koriander, finthakket
1 stk. Lime

Grillet, marineret havtaske

Type af ret Grillret
Tilberedningstid Ca. 40 min.

Sådan gør du:

Rør ingredienserne til marinaden sammen. Skær fisken i serveringsstykker og lad dem ligge i marinaden i ca. 30 minutter. Tag derefter fisken op af marinaden og tør den grundigt af. Pensl med lidt olie og læg den på en opvarmet grill.

Skræl løget og lad løget koge op i vand. Sæt skiftevis løg og tomater på et spid, pensl med olie og strø lidt salt og peber over. Grill spiddene direkte på den varme grill og vend dem jævnligt.

Salsa er en mexicansk-inspireret sauce, som består af forskellige typer af finthakkede grøntsager, frugt og urter. Dette er en variant som passer rigtig godt til grillet fisk: Finhak alle ingredienser til salsaen og bland dem med saften af 1 lime. Lad salsaen trække i ca. 2 timer i køleskabet, så smagene blander sig ordentligt.

 

Grillet havtaske med avocado og stegesky

Grillet havtaske med avocado og stegesky

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

800 g Havtaskefileter
2 stk. Avocado
4-6 stk. Gulerødder
8 stk. Grønne asparges
Salt
Peber
Olivenolie
400 g Smør
1 dl. Soyasauce
1-2 spsk. Kapers

Grillet havtaske med avocado og stegesky

Type af ret Grillret
Tilberedningstid Ca. 30 min.

Sådan gør du:

Brun smørret og rør soyasaucen og kapers i lige inden serveringen.

Skræl avocadoen og skær den i passende stykker. Rens gulerødderne og aspargesene. Pensl grøntsagerne med olie og strø lidt salt og peber på. Grill grøntsagerne indtil de er bløde, ca. 3-4 minutter.

Skær fisken i fire lige store stykker Giv dem lidt salt og pensl med olie. Grill havtasken indtil den er brun på begge sider. Lad den hvile under folie i 10 minutter. Server fisken med grøntsagerne og smørblandingen rundt omkring.

 

Grillet havtaske med pestomarinade

Grillet havtaske med pestomarinade

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

600 g Havtaskefileter
1 spsk. Pesto
1½ spsk. Olivenolie
1½ spsk. Citronsaft
Salt
Peber
Salsa
½ stk. Lille squash, skåret i tern
½ stk. Løg, i tern, skåret i tern
4 stk. Tomater, skrællede, udkernede og skåret i tern
Frisk koriander og persille

Grillet havtaske med pestomarinade

Type af ret Grillret
Tilberedningstid Ca. 75 min.

Sådan gør du:

Skær fisken i 4 lige store stykker. Bland pesto, olie, citron, salt og peber til marinaden. Lad fiskestykkerne marinere i ca. 1 time i køleskabet.

Bland salsaen sammen inden fisken lægges på grillen. Hæld den tilbageværende marinade over salsaen.

Grill fisken i 5-6 minutter på hver side. Server fisken med salsaen. Kartofler er velegnet som tilbehør.

 

Limegrillede rejer med grøntsagsspid

Limegrillede rejer med grøntsagsspid

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

700 g Kæmperejer eller tigerrejer

Marinade

1 dl Valnøddeolie
½ dl Limesaft
4 fed Hvidløg, finthakket
2 tsk. Koriander, hakket
½ stk. Chili, finthakket
½ tsk. Salt
¼ tsk. Peber, groftmalet

Grøntsagsspid

½ stk. Squash
1 stk. Rød peberfrugt
1 stk. Æble

Limegrillede rejer med grøntsagsspid

Type af ret Grillret, festmåltid
Tilberedningstid Ca. 15 min.

Sådan gør du:

Bland ingredienserne til marinaden sammen in en skål. Læg rejerne i og lad det stå i køleskabet i ca. 2 timer. Rør rundt nogle gange i løbet af de 2 timer. Skær grøntsagerne til i passende stykker, så de passer til spiddene. Sæt rejer og grøntsager på separate spid. Grill rejerne i 1-2 minutter, grøntsagerne lidt længere indtil de har fået nok. Strø lidt salt og peber henover de færdiggrillede spid.

 

Limemarinerede gambas

Limemarinerede gambas

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

4 stk. Gambas

Marinade

1 stk. Lime, saften af
1 stk. Ingefær, revet
2 fed Hvidløg, presset
3 spsk. Olivenolie
Havsalt
Peber

Garnering

2 spsk. Koriander, hakket
1 stk. Citron

Limemarinerede gambas

Type af ret Grillret, letlavet, festmåltid
Tilberedningstid Ca. 15 min.

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne til marinaden sammen i en skål. Læg de optøede rejer i og vend dem rundt nogle gange. Lad det stå i køleskabet i mindst 4 timer. Sæt rejerne på metalspid eller iblødgjorte træspid. Grill eller sted rejerne i ca. 3 min. på hver side, indtil rejerne har fået farve. Hak korianderne groft og strø det over rejerne inden serveringen. Garner med citronskiver.

 

Marineret havtaske

Marineret havtaske

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

800 g Havtaske
1 stk. Squash
4-6 stk. Champignon
1 stk. Rød peberfrugt

Marinade

1 dl Olivenolie
½ dl Citronsaft
1 tsk. Salt
½ tsk Peber
1 fed Hvidløg, presset
1 tsk. Esdragon, finthakket
2 spsk. Persille, finthakket
1 spsk. Purløg, finthakket

Marineret havtaske

Type af ret Grillret, festmåltid
Tilberedningstid Ca. 30 min.

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 200 grader. Rør ingredienserne til marinaden sammen. Skær fisken i portionsstykker og lad den ligge i marinaden i ca. 30 minutter. Skær grøntsagerne i stykker og læg dem i et smurt ildfast fad. Læg den marinerede fisk over og hæld derefter marinaden over. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter.

Server eventuelt med ris, brød og salat.

 

Havtaske- og halloumispid

Havtaske- og halloumispid

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

400 g Havtaske, eller anden fisk med fast kød
200 g Halloumiost
12 stk. Cherrytomater
2 stk. Rødløg
2 fed Hvidløg
1 stk. Citron
2 spsk. Frisk timian
2 dl. Olivenolie
Salt
Peber
Tilbehør
Melon
Græskarkerner
Sweet chili sauce

Havtaske- og halloumispid

Type af ret Grillret, festmåltid
Tilberedningstid Ca. 40 min.

Sådan gør du:

Hvis det er træspid du benytter, lægges de i blød først (så der ikke kan gå ild i dem i.f.m. grillningen). Skær fisk og ost i nogenlunde lige store stykker, ca. 2x2 cm. Skræl løgene og del dem i kvarte. Lav en marinade af olie, presset hvidløg, citronskal- og saft, hakket timian, salt og peber. Læg fisk og ost i marinaden i et par timer. Sæt derefter fisk, ost, løg og tomater på spiddene. Læg spiddene på grillen, ca. 4 minutter på hver side.

Server med en melonsalat med græskarkerner og sweet chili sauce.

 

Skaldyrsmarinade med basilikum og hvidløg

Skaldyrsmarinade med basilikum og hvidløg

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

1 dl Olivenolie
½ stk. Basilikum i krukke, finthakket
1 fed Hvidløg, presset
½ stk. Citron, saften af

Skaldyrsmarinade med basilikum og hvidløg

Type af ret Marinade
Tilberedningstid Ca. 10 min.

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen.

 

Skaldyrsmarinade med kruspersille

Skaldyrsmarinade med kruspersille

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

1 dl Olivenolie
1 dl Kruspersille, finthakket
1 tsk. Ingefær, malet
1 tsk. Koriander, malet
1 tsk. Mushroom soya

Skaldyrsmarinade med kruspersille

Type af ret Marinade
Tilberedningstid Ca. 10 min.

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen.

 

Månedens FISK: SEJ

Sej

Månedens fisk januar!
Sej er en mager og proteinrig spisefisk, som minder om torsk i smagen. I januar tilbyder vi sej til kun 86 kr./kg.

Sej

Stykfrosne skind- og benfri rygfileter af sej

Sejen er en god spisefisk med mange variationsmuligheder. Fordelene ved sejen er mange: det er let at få fat på sejen hele året og den befinder sig inden for sikre biologiske grænser. Kødet er fint og fast og er velegnet til mange smagfulde retter. Torsk kan med fordel byttes ud med sej i de fleste opskrifter.

Mer info om Sej
 

Søger du efter fiskeopskrifter? Se alle fiskeopskrifterne! Svenska fiskbilen AB | © DinFisk.dk 2008